Dansk Kennel Klubs etiske regler for opdræt:
- Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
- Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
- En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
- En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid – og sidste kuld i tævens 7. leveår. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
- Hunde med arvelige defekter må ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
- Parringer mellem individer nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
- Matadoravl, hvor enkelte hunde dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
- Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
- Det er opdrætterens pligt at give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov. Læs evt. artiklen om hvalpetest i HUNDEN nr. 6/1996: "Klø hundehvalpen på maven".
- Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.