Valby den 01-05-2012
Avlsprøve 28-04-2012 Oldenhütten
Når man har valgt at købe tysk jagtterrier i Tyskland, så kan man ikke deltage i prøver og udstillinger i Danmark fordi tyskerne halekuperer deres jagtterrier.
Derfor har jeg være til avlsprøve i Tyskland. Jeg har nu haft to hunde til avlsprøve dernede, og jeg vil sige, det har været en fornøjelse begge gange. Jeg er kun blevet mødt af flinke og hjælpsomme mennesker der. At komme til en prøve i Tyskland kræver en del forberedelse. Hare spor og vand er det samme som i Danmark så det kan man sagtens træne herhjemme. Det der kræver en del træning er gravprøven, da den tyske rundkedel er noget andet end de grave vi har i Danmark. For at være sikker på at min hund vidste hvad den skulle gøre i den rundkeldlen, har jeg været nede og træne i den grav, som prøven skulle aflægges i, det blev til 2 ture fra Valby ved København, samt en tur fra Aabenraa. Jeg var så heldig at kunne have hund og bil med på arbejde i Påsken. Cykelture med hunden er også nødvendigt da den tyske drejekedel tære godt på kondien på hunden - og det skader hellere ikke ejeren at komme lidt i form...... Når alt dette så er ved at være på plads så er det jo ved at være dagen hvor prøven skal stå.
Avlsprøven var den 28 april. Desværre samme dag som der var avlsprøve på Sjælland - det havde været en prøve jeg gerne ville havde set.
Som skrevet kunne jeg jo ikke stille på i den danske avlsprøve, så afsted til Tyskland.
Til denne avlsprøve havde jeg tage min far med. Han lige har anskaffet sig en lille jagt terrier fra Tyskland. Så han ville gerne se hvordan sådan en prøve forgik, da han nok selv skal deltage næste år.
Jeg var så heldig at Palle S. Hansen havde tilbudt min far og jeg en overnatning. Det var ikke muligt for min far at komme fra Ærø lørdag morgen, hvis han skulle nå at se prøvens start. Samt at jeg kunne få en god nat søvn før den store dag.
Vi ankom ved Palle fredag aften. Smagte en Whisky som han havde bragt hjem fra Skotland samt god dansk kaffe. Derefter på hovedet i seng da vi jo skulle køre kl 05:00. Avlsprøvn startede kl 07:30.
Vi kom godt af sted lørdag morgen var da også fremme i god tid inden prøvens start. Til Prøven var tilmeldt 19 hunde, som skulle op til Avlsprøve, en hund som skulle tage gravdelen om, samt en hund som skulle tage en brugbarheds prøve på grav.
Vi var inddelt i 4 hold samt tre dommer til pr hold.
Følgende Danske Hundefører samt hunde var tilmeldt:
Elo Rokkedal med Bass og Aika.
Jens Jacobsen med Møllevej Fie
Palle S. Hansen med Wega vom Grenzkamm.
Tind Kristiansen med Jægersminde´s Gilbert
Jesper S. Rasmussen med Gira Vom Maltersee
Alle danskerne var på hold 3, undtagen undertegnet – jeg var på hold 2. Hold 2 startede med haredrev på noget græseng op til Kilerkanalen. Kort efter ankomst blev alle hunde bragt ud, og de blev testet for skudfasthed. Der var en løbsk tæve på holdet så det blev bestemt at den skulle vente til den eneste hanhund som var på holdet havde fået sine hare. Det var en våd morgen, harerne sad rigtig godt fast, så den blev en meget lang formmidag. Over middag klarede det dog op og kl 14 var vi alle færdig. Jeg var måske nok en smule heldig at få en rigtig god hare, som sad 10 meter foran mig. Jeg kunne derfor samle hunden op, vende ryggen til og vente på at haren løb sin vej. Derefter var det bare at sætte Gira på sporet. Gira løb fint 500-600 meter ud. Vendte om og kom lige så fint tilbage på sin egen bagfod. Jeg fik så at vide at jeg var færdig og at jeg ikke ville få flere harer. Harene var få, men det var en flot formmidag med det Danske Kongeskib, og andre skibe i baggrunden i Kilerkanalen. (Gira fik følgende karakter Näse 4, Spurwille 4, og Spurlaut 4)
Efter endt haredrev kørte vi tilbage til træningsgraven. Vi kunne se, at der var tid til vand arbejde inden vi skulle i gang med gravdelen. Jeg stod først på listen, ikke altid lige sjovt, når der står 4 hundeføre samt 3 dommere og kikker på. Gira kom dog i vandet. Dog først efter kast med en sten. Anden gang røg den også i vandet og så var jeg glad og stolt og kunne bringe Gira tilbage til bilen – få den tørret i lidt medbragt halm, og så tilbage i kassen. (Karakter Wasserfreude 4)
Hundene fik lov at ligge en lille halv time og hvile sig inden de skulle i gang med gravdelen. Jeg trak ræv nr. 3, så var det bare op i bilen efter hunden igen. Da jeg jo stod øverst på listen, måtte jeg igen først for. I Tyskland sætter man ny ræv på til hver hund. Ræven får også lov til at løbe ind fra gravens indgangsrør så den afsætter fært i gangene. Gira løb fint ind i røret men løb dog på tværs, var lige ude og vende ved den anden indgang, men løb heldigvis ind med det samme igen. Denne gang gik hun direkte til drejekedlen. I løbet af et lille minut var spjældet drejet mod bolten. Hunden skal nu holde spjældet mod bolten de næste 4 minutter. Efter 4 minuter blev bolten trukket op, og kort efter sprang ræven. Det var en meget glad hundefører der nu kunne gå hen efter sin hund i drejekedlen. ( Karakter Sprengen 4, og Ausdauer 4)
Helt igennem en fantastisk dag. Der var dog lidt ventetid på papirarbejdet, det er dog, hvad der kan ske. Jeg fik en flot første præmie hvilket jeg var meget glad for. De andres placering vil jeg ikke nævne da de selv kan fortælle om det. Jeg mener dog at vi godt kan være Lille Danmark bekendt, hvad angår avlsprøve i Tyskland. Prøven sluttede kl ca 20:30 så det var en lang tur hjem til Valby – godt at der var selskab af en meget træt lille jagtterrier som var mindst lige så stolt som jeg – dog måtte jeg lige tage en lille time på øjet ved Korsør, inden jeg kunne nå hjem til Valby, det må være det haredrev der har tæret hårdt på en.
Jesper S. Rasmussen